Den svenske kongefamilie deltager ved venindes begravelse
To dage før kronprinsesse Victoria kan fejre sin 40-års fødselsdag bliver den svenske kongefamilies nære veninde, grevinde Alice Trolle-Wachtmeister, begravet.
Det bekræfter det svenske hofs kommunikationschef Margareta Thorgren overfor Svensk Damtidning.
Det vil sige, at kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prinsesse Madeleine, prins Carl Philip og prinsesse Sofia alle vil være tilstede.
Begravelsen finder sted i Skåne
De kommer altså alle til at være med til et sidste farvel, når ceremonien finder sted senere på dagen.
Den svenske grevinde døde den 26. juni 91 år gammel, og begravelsen sker onsdag i Skåne.
Datoen er faktisk valgt ud fra, at hele den svenske kongefamilie skulle kunne være tilstede.
Grevinden var nær veninde af dronning Silvia
Grevinde Alice Trolle-Wachtmeister har i mange år fungeret som dronning Silvias mentor, og de to var nære veninder.
Grevinden og dronning Silvia har haft en nær relation fra før, dronningen blev gift, og de to kvinder mødtes mange gange før hendes kongelige bryllup.
Da dronning Silvia kom til Sverige, havde hun nemlig intet hof, og kong Carl Gustafs søstre havde deres egne familier.