11. mar. 2013
Af John Lautrup

Den svenske kongefamilie: Prinsesse Lilian var en glædespreder

Prinsesse Lilian
Prinsesse Lilian
Foto: AOP
Kong Carl Gustaf udtaler sig om prinsesse Lilians bortgang.

Den svenske prinsesse Lilian sov søndag stille ind i en alder af 97 år. Hun døde i sit hjem på Djurgården i Stockholm.

På det svenske hofs hjemmeside har kong Carl Gustaf på vegne af den svenske kongefamilie nu udtalt sig om prinsessens bortgang.

- Det er med stor sorg, jeg og vores familie meddeler, at prinsesse Lilian gik bort søndag den 10. marts. Prinsessen var meget elsket af vores familie, og vi alle mindes hende som en glad, rolig og slagfærdig person. Hun var en sand glædespreder og formåede altid at skabe en god og hjertelig stemning omkring sig. Familiens unge værdsatte altid prinsessens glade fjollerier og legesyge væremåde. Prinsessen delte prins Bertils engagement i sportssammenhæng. Hun var altid loyal og stillede helhjertet op for den kongelige familie og for Sverige. En meget kær og afholdt familiemedlem er nu borte, lyder det fra den svenske kongefamilie.

Læs mere om: