27. maj. 2020
Af Malan Joensen

Deres særlige mærkedag: Sådan bliver det anderledes i år

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria
Prins Daniel og kronprinsesse Victoria.
Arkivfoto: MEGA
For 11 år siden var prins Daniel og hans far var igennem en omfattende operation.

I dag er en helt særlig, følelsesladet mærkedag for prins Daniel - og også for hans far, Olle Westling, mor, Ewa Westling og kronprinsesse Victoria.

Den 27. maj 2009 lå far og søn på operationsbordet på Karolinska Universitetsjukhuset i seks timer, for at Olle Westling kunne give sin ene nyre til Daniel.

Operationen lykkedes heldigvis, og senere på dagen udsendtes nyheden om, at kronprinsesse Victorias forlovede Daniel Westling havde gennemgået en succesfuld nyretransplantation.

Ifølge Svensk Damtidning plejer prins Daniel at markere den glædelige mærkedag sammen med forældrene, Ewa og Olle, i hjembyen Ockelbo. Men i år kan det desværre ikke lade sig gøre på grund af coronavirus.

Ockelbo er det hårdest ramte område i Gävleborg målt på antallet af ramte indbyggere, og derfor bliver prins Daniel i hjemmeisolationen på Haga slott.

Det kan dog tænkes, at han kan mindes den særlige dag med forældrene over et videoopkald.

Opdaget ved et tilfælde

Prins Daniel fik konstateret en medfødt, men ikke arvelig, nyrefejl som sekstenårig, efter af at han gennemgik et grundigt lægetjek, som følge af at han havde fået hjernerystelse efter en fodboldkamp.

Her blev det opdaget, at hans nyrer slet ikke virkede, som de skulle.

Siden da har prins Daniel kæmpet en utrættelig kamp for at få flere til at melde sig som organdonorer.

Læs mere om: