3. jan. 2020
Af Lene Skriver Bak
Derfor kommer kronprinsesse Victoria ikke til Ari Behns bisættelse
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Arkivfoto: Mega
Kronprinsesse Victoria kommer ikke til at deltage i bisættelsen af prinsesse Märtha Louises eksmand, Ari Behn.
Kronprinsesse Victoria bliver ikke at finde blandt de mange, der fredag tager afsked med forfatteren og kunstneren Ari Behn, der tidligere var gift med prinsesse Märtha Louise.
Til ceremonien i Oslo Domkirke kommer dog kronprinsessens mand, prins Daniel, der rejser alene til Norge.
Kronprinsesse Victoria bliver hjemme hos parrets ældste datter, prinsesse Estelle, der har brækket benet på familiens skiferie hen over nytåret.
Det norske hof meddeler, at hele den norske kongefamilie, med kong Harald og dronning Sonja i spidsen, vil deltage i bisættelsen.