
Det glemmer vi ikke foreløbig: Kendisser deler privat billede fra kongeligt overraskelsesbesøg

Søndag overværede kong Carl Gustaf, prins Carl Philip og Carl Philips tre sønner, niårige prins Alexander, syvårige prins Gabriel og fireårige prins Julian samt prinsesse Madeleines søn, 10-årige prins Nicolas, en koncert ved Solliden Sessions på det kongelige slot.
Det var ikke hvem som helst, der spillede op.
Det var gruppen KAJ, der står bag sangen "Bara Bada Bastu", der var Sveriges bidrag til Eurovision Song Contest, og som efterfølgende blev et kæmpe hit i hele Europa.

Stillede op til fotografering
De kongelige nød koncerten så meget, at de stillede op til fotografering med gruppens medlemmer, og KAJ har efterfølgende delt det skønne billede af dem selv sammen med kongen og de fem prinser på Instagram.
Her takker de alle, der kom til deres koncert og sang med, og så skriver gruppen, at det var en oplevelse, de ikke glemmer foreløbig!
Kong Carl Gustaf på drengetur med søn og børnebørn