21. mar. 2023
Af Sofie Nymand

Det svenske kongehus bekræfter ændring af planer: Fester på slottet droppes

Kronprinsesse Victoria, dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Kronprinsesse Victoria, dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Kong Carl Gustaf dropper to fester i foråret.

Det svenske kongehus plejer i løbet af foråret at afholde to store festmiddage på slottet, men dem har kong Carl Gustaf valgt at droppe.

Det skriver Svensk Dam.

Normalvis bliver der afholdt tre fester om året – to i foråret og en i efteråret.

Kongehuset bekræfter nu, at middagene ikke vil finde sted i år.

– På grund af det kongelige jubilæum og fejringen af kongens 50 år på tronen, der finder sted i september, er der ingen repræsentative middage i løbet af foråret, udtaler hoffets informationschef Margareta Thorgren til Svensk Dam.

Det er endnu uvist, om efterårets middag vil blive afholdt.

Kongehuset har valgt at prioritere kong Carl Gustafs store regeringsjubilæum, som bliver markeret ved flere arrangementer i løbet af året.

Læs mere om: