Læs også
Se billederne: Kæmpe overraskelse ventede alle, da den kongelige familie trådte ud på balkonen
Der er fuld gang i fejringen af Sveriges kong Carl Gustaf, der den 15. september kan fejre sit 50-års regeringsjubilæum.
Fredag eftermiddag deltager alle de kongelige gæster ved en stor sanghyldest til den svenske konge i anledning af den festlige dag.
Der var gang i blæsten under sanghyldesten, og flere gange kunne man se gæsterne foran slottet rette på deres hår.
Også de kongelige gæster på balkonen kunne mærke vinden.
I et kort øjeblik var prinsesse Sofia nødt til at holde fast i sin hat, der blev ramt af blæsevejret og var tæt på at flyve væk.
Bagefter vendte hun sig mod sin mand, prins Carl Philip, der tydeligt morede sig over det sjove øjeblik. Også prinsesse Madeleine og Chris O'Neill fik et smil på læben, da Sofia reddede sin hat.