Annonce
24. nov. 2025
Af Maria Hoang

Drama ved kongeslottet i Stockholm: Kvinde faldt i vandet, og garder og soldat sprang i

Kongeslottet i Stockholm. 
Kongeslottet i Stockholm.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Dramatiske scener udspillede sig søndag nat foran kongeslottet i Stockholm.

Klokken 02:38 søndag nat blev politi og redningstjeneste ifølge Aftonbladet tilkaldt til Skeppsbron ved det kongelige slot i det centrale Stockholm.

Meldingen lød, at en person var faldet i det iskolde vand.

Men da de udsendte enheder nåede frem, var kvinden, som var personen, der var endt i vandet, allerede blevet reddet.

Forsvarets kommunikationsmedarbejder Pär Pihlqvist bekræfter over for Aftonbladet, at en soldat og garder fra Högvakten var involveret i redningsaktionen:

– Der kommer en alarm ind til Högvakten om, at to personer er i vandet. Så rykker Högvakten ud med en patrulje og møder to personer i vandet, en kvinde og en mand. Det viser sig, at det er kvinden, der har brug for hjælp, og at manden har startet redningsaktionen. Den mand er også soldat, og så hjælper soldaten og Högvaktenpatruljen hinanden i redningsaktionen, siger Pär Pihlqvist.

Både soldaten og garderen, som var i vandet, hører til K4 Norrlands Dragonregemente.

Ingen kom til skade under redningsaktionen.


Mere om: