Dronning Silvia besøger sommerlejr for udsatte børn
Dronning Silvia har nydt sommeren sammen med både børn og børnebørn på Sollidens Slott på Öland, og dronningen er fortsat i et strålende humør.
Tirsdag besøgte en glad Silvia den smukke forlystelsespark Erlebnispark Schloss Thurn i Heroldsbach i Tyskland, der afholdt en sommerlejr for børn fra socialt udsatte familier.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Dronning Silvia spiste frokost med børnene
Dagen bød blandt andet på hjemmelavet frokost sammen med børnene, hvor dronning Silvia samtidig fik mulighed for at høre om deres dag og hvilke aktiviteter, de har nydt mest på lejren.
Sommerlejren afholdes i samarbejde med World Childhood Foundation, som dronning Silvia er grundlægger af og æresformand for. World Childhood Foundatoins er en organisation, som har til formål at skabe en tryg barndom for børn i de fattigste egne af verden og kunne for nylig fejre 15 års jubilæum, hvor dronning Silvia selvfølgelig også deltog.