26. jul. 2016
Af Juliane Olsen

Dronning Silvia fortæller om børnebørnenes interesse

Dronning Silvia og prinsesse Leonore
Dronning Silvia og prinsesse Leonore.
Foto: AOP
Den svenske dronning fortæller i et nyt interview, at hendes børnebørn deler hendes interesse for ridesport.

Den 72-årige dronning Silvia fortæller i et nyt interview i samarbejde med rideorganisationen CHIO Achen, at hun har en stor passion for heste.

Hun mener nemlig, at heste med deres væremåde har en særlig gave, og det er derfor, hun sætter så stor pris på dem.

- Jeg elsker heste. De er vidunderlige dyr, men samtidig også så venlige og følsomme, siger dronning Silvia.

LÆS MERE: Dronning Silvia fik flot modtagelse i Tyskland

Prinsesse Madeleine har arvet farfars talent

Samtidig afslører dronningen, hvem i den kongelige familie der er bedst til at ride. Det var nemlig hendes mands far, den tidligere arveprins Gustav Adolf af Sverige.

Dronning Silvia tror, at hendes datter, prinsesse Madeleine, har arvet både hans talent og kærlighed til heste.

Hun fortæller samtidig, at børnebørnene prinsesse Estelle og prinsesse Leonore tdligt har fået et godt forhold til heste.

Prinsesse Estelle elsker heste

Prinsesse Estelle elsker heste og alt, hvad der hører med til at have hest - også fodring, strigling og udmugning.

SE BILLEDERNE: Søde prinsesse Leonores sjov i solen

Lille prinsesse Leonore har allerede som kun toårig en fantastisk tillid til heste.

Dronning Siliva red selv, da hun var yngre, men hun dyrker ikke sporten mere.

Da hun bliver spurgt, om hun har en favoritdisciplin, svarer dronning Silvia med et grin: - Ja , ikke at falde af hesten.

Læs mere om: