6. maj. 2025
Af Lærke Valentin

Dronning Silvia har viet sit liv til det: Nu hædres hun

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: Hanne Juul
Dronning Silvia er kendt for at være en hårdtarbejdende dronning, og det hædres hun nu for med en fornem pris.

Dronning Silvia er kendt for at være en hårdtarbejdende dronning – og det rygte lever hun op til.

I disse dage har hun – og resten af Sverige – statsbesøg fra Island.

Det islandske præsidentpar, Halla Tómasdóttir og hendes mand Björn Skúlason, er i Sverige fra den 6. til og med den 8. maj.

Abonnement på BILLED-BLADET

Man skulle derfor tro, at den 81-årige dronning ville tage sig en rolig weekend oven på ugens arbejde – men det gør hun bestemt ikke.

Lørdag rejser dronning Silvia nemlig til New York.

Hun rejser over Atlanten i forbindelse med overrækkelsen af den globale humanitære pris "Ellis Island Medal of Honor."

Silvia skal ikke blot deltage i arrangementet – hun æres med prisen "Global Humanitarian Ellis Island Medal of Honor."

Den prestigefyldte pris gives til globale ledere, der har udvist ekstraordinær international indflydelse – og det har dronning Silvia gennem flere årtier.

I begrundelsen for, hvorfor netop Silvia modtager prisen, står der, at det skyldes hendes livslange dedikation til humanitære formål.

Hendes arbejde for at beskytte sårbare børn gennem World Childhood Foundation og Mentor Foundation fremhæves blandt andet.

Det samme gør hendes lederskab i at fremme demensomsorg via Silviahemmet Foundation samt hendes engagement i at styrke unge og støtte mennesker med handicap verden over.

Mere om: