25. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf i sorg over kendt bloggers død

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Mega
Hele Sverige er berørt af en kendt bloggers død. Også kongeparret er berørt af den triste nyhed.

Efter mange år som offentlig kendt person er den folkekære Dagny Carlsson gået bort.

Det meldte flere svenske medier i løbet af i går, heriblandt den landsdækkende tv-station SVT.

Carlsson, der blev 109 år gammel, blev kendt som Sveriges ældste blogger, og hun gik lige i hjertet på alle sine landsmænd og -kvinder.

Silvia og Carl Gustaf i sorg

Også det svenske kongepar har været begejstret for Dagny, som de havde på besøg på slottet for et par år siden.

Nu sørger dronning Silvia og kong Carl Gustaf og resten af Sverige over, at man har mistet den altid positive og meget aktive Dagny Carlsson, som indledte tiden som blogger tilbage i 1999.

I aftes lagde det svenske kongehus et mindeopslag på den royale Instagramprofil.

Her kan man se et billede fra kongeparrets møde med Dagny Carlsson i 2018.

Har modtaget trist besked

– Kongeparret har fået den triste besked, at Dagny Carlsson er gået bort, lyder det fra hoffets informationschef Margareta Thorgren.

Sidste år flyttede Dagny Carlsson til en ældrebolig, og på hendes blog har man indtil for nylig kunne følge hendes hverdag.

Læs mere om: