4. sep. 2012
Af af Karina Didriksen

Dronning Silvia og prinsesse Madeleine til gallamiddag i Washington

Dronning Silvia og prinsesse Madeleine
Dronning Silvia og prinsesse Madeleine
Foto: AOP
Den svenske dronning rejser om to uger til USA sammen med sin yngste datter.

Der venter dronning Silvia og prinsesse Madeleine en elegant gallamiddag i Washington, når de om et par uger rejser til den amerikanske hovedstad.

Den 19. september flyver dronning Silvia til USA, hvor hun skal deltage i en middag sammen med ambassadøren Jonas Hafström i Washington D.C.

Dagen efter skal både den svenske dronning og prinsesse Madeleine til Mentor Foundations Internationals gallamiddag i samme by, skriver hoffet på deres hjemmeside.

Et par dage senere er det så planlagt, at dronning Silvia skal til et bestyrelsesmøde for Mentor Foundations International - en organisation, som hun var med til at stifte i 1994, og som arbejder for at forhindre stofmisbrug blandt unge og styrke deres helbred og velbefindende.

Læs mere om: