15. jan. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Silvia overrasker: Besøger prinsesse Sofias projekt i Sydafrika

dronning silvia
Dronning Silvia.
Foto: ALL OVER PRESS
Der har været gang i rejseaktiviteten fra dronning Silvias side i januar. For nylig var Silvia i USA, og nu er dronningen i Sydafrika i en helt særlig anledning.

Sveriges dronning Silvia har overrasket mange med en arbejdsrejse til Sydafrika, der først blev offentliggjort i sidste øjeblik.

Silvia har blandt andet besøgt Cape Town, hvor dronningen oplevede frugterne af sin svigerdatter, prinsesse Sofias velgørende indsats for børn og unge i den sydafrikanske storby.

Sofias projekt kaldes Project Playground, og hun var med til at stifte organisationen tilbage i 2010. Siden har prinsessen sammen med veninden Frida Vesterberg været frontfigurerne i det vigtige hjælpearbejde.

Dronningen hilste på Sofias veninde

Dronning Silvia mødte i Sydafrika netop Frida Vesterberg, som hun tidligere har hilst på til prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllup og til prins Gabriels dåb.

Silvia nød at se på arbejdet med børnene i Sydafrika, og samtidig har hun også fået mulighed for at se nærmere på sin egen organisation, Childhood Foundations arbejde i det afrikanske land. På Project Playgrounds Instagram-profil er der lagt fine billeder op af dronningens besøg i Sydafrika, og her takkes dronningen for at vise organisationen så stor opmærksomhed.

Silvia markerer jubilæum

Childhood Foundation har 20-års jubilæum, og det har Silvia også været med til at markere.

Silvia og hendes yngste datter, prinsesse Madeleine, arbejder sammen om projekterne i Childhood Foundation, som har gjort en stor forskel i flere af storbyerne i Sydafrika, hvor der er hårdt brug for at forbedre børnenes hverdag.

Læs mere om: