Dronning Silvia til prisfest i vidunderlig kappekjole og glimtende Manolo Blahnik-sko
Da dronning Silvia forleden deltog i prisfesten Stockholm Water Prize, havde hun farvekoordineret, så hendes outfit passede til aftenens tema: Vand.
Dronning Silvia fulgtes med sin mand, kong Carl Gustaf, der er protektor for prisen.
Stockholm Water Prize er en pris, der uddeles til personer og organisationer for ekstraordinære vandrelaterede præstationer, står der på prisuddelingens hjemmeside.
Silvia, der fylder 79 år den 23. december, var iklædt en vidunderlig blå kappekjole med glimtende broderi. Skoene var også perfekt udvalgt til aftenens tema: Et par blå Manolo Blahnik-pumps med glimtende spænde.
Se billederne af smukke dronning Silvia i galleriet over artiklen.
Fans af den populære tv-serie ”Sex and the City” vil nok også kunne huske netop denne sko, da den blev brugt som ”forlovelsesring” mellem Carrie og Mr. Big i den første film.