17. mar. 2010
Af af Jan Bergman

Dronning Silvias svære kamp mod Alzheimers

Dronning Silvia
Dronning Silvia
Foto: Lars H. Laursen
Overrasket dronning Silvia slår tilbage mod sygdomsrygterne.

Da dronning Silvia i sidste uge blev konfronteret med rygtet om, at hun skulle være alvorligt syg af Alzheimers, svarede den svenske dronning resolut igen med ordene: - Jeg har det fint.

Den 66-årige dronning havde reageret på et blogindlæg på nettet, der hævdede, at hun ikke bare led af Alzheimers, men at sygdommen også var langt fremskreden.

Blogindlægget er siden blevet fjernet, og i stedet har skribenten lagt en uforbeholden undskyldning til dronningen.

Den svenske avis Expressen har efterfølgende spurgt dronningen om, hvordan hun oplevede episoden.

- Ja, først og fremmest var jeg overrasket. Jeg kan nu bekræfte, at jeg har det aldeles fint.

Blev du ked af det?

- Overrasket. Jeg ved ikke, hvor disse oplysninger stammer fra, hvad der egentligt gik af journalisten, svarer dronningen og fortsætter:

- Efter sådan en episode kan jeg kun arbejde videre med det, der er vigtigt, og det er at hjælpe mennesker, som lider af demenssygdomme, forklarer dronning Silvia til avisen, og henviser til hendes mangeårige arbejde i kampen mod demens.

Silvias mor led af demens

Dronning Silvia har selv haft sygdommen tæt inde på livet, og oplevede gennem moderen, Alice Sommerlath, hvordan hendes sidste leveår forvandledes til et mareridt.

Efter moderens død i 1997 indså Silvia, hvor stort behovet var for mere viden om sygdommen i Sverige, og dronningen grundlagde herefter Silviahjemmet, som har fokus på demenssygdomme.

Læs mere om: