17. dec. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Efter sygdom og coronatest: Sådan har Estelle det nu

Prinsesse Estelle
Prinsesse Estelle
Foto: Janerik Henriksson/Ritzau Scanpix
For prinsesse Estelle og hendes mor kronprinsesse Victoria og resten af kronprinsessefamilien har den seneste tid været præget af private corona-bekymringer.

Sveriges prinsesse Estelle og hendes forældre kronprinsesse Victoria og prins Daniel fik en ubehagelig overraskelse, da de for nylig fik en besked om, at der var udbrudt corona i otteårige Estelles 2, klasse på skolen Campus Manilla i udkanten af Stockholm.

Prinsesse Estelle og Victoria måtte testes

Herefter måtte Estelle og Victoria samt Daniel og lille prins Oscar på fire år blive testet for covid-19.

Prinsesse Estelle havde på daværende tidspunkt allerede i et par dage være hjemme fra skole, fordi hun var forkølet

Det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling kunne hurtigt meddele, at testen for alles vedkommende heldigvis var negativ.

Hverken Estelle eller andre i husstanden på Haga Slot har corona.

Seneste melding

Seneste melding fra den kongelige kommunikationsafdeling til mediet Svensk Damtidning er rigtig god.

– Prinsessen er rask og ikke forkølet længere, siger kongehusets kommunikationschef Margareta Thorgren, der også fortæller, at Estelle er tilbage i skole.

Julehygge med kammerater

Dermed når prinsesse Estelle lige lidt julehygge med klassekammeraterne på Campus Manilla, inden hun for alvor tager hul på juleferien med sine forældre og lillebror Oscar.

Læs mere om: