Estelle og Oscar i sommerhumør: Fejrede mor på slottet
Der var dømt sommerstemning og højt humør, da kronprinsesse Victoria blev lykønsket på sin 42-års fødselsdag på Sollidens Slott.
Hendes to børn, prinsesse Estelle, 7, og prins Oscar, 3, var begge iklædt skønt hvidt sommertøj, og dagen bød både på store smil og masser af leg.
Flotte hvide klæder
Prinsesse Estelle var iført et skønt hvidt sæt fra det franske Bonpoint. Den smarte bomuldsbluse er modellen ved navn ”Laureen”, mens nederdelen er modellen ”Dixie”.
Den syvårige prinsesse bar flotte sandaler med blomster fra Pom d’Api.
Også prins Oscar var iført dejligt sommertøj. En flot, hvid skjorte og et par hvide shorts prydede den lille prins, som dog stadig smilende kunne boltre sig i græsset og spille bold med sin storesøster.
Læs hele reportagen fra Victoriadagen i BILLED-BLADET nr. 29, der er på gaden torsdag den 18. juli.