14. jul. 2021
Af Marianne Singer

Fejrer fødselsdag: Første billeder af glad Victoria med mand og børn

Kronprinsessefamilien på Victorias store dag onsdag.
Kronprinsessefamilien på Victorias store dag onsdag.
Foto: Ritzau Scanpix
Det var med store smil, at fødselaren kronprinsesse Victoria onsdag eftermiddag stillede op til dejlige billeder med prins Daniel og deres to børn, kort før de skulle videre til Victoriakoncerten.

Kronprinsesse Victoria strålede af glæde, da hun onsdag eftermiddag på sin fødselsdag stillede op til søde familiebilleder sammen med prins Daniel og parrets to bedårende børn, prinsesse Estelle, 9, og prins Oscar, 5, ved Sollidens slott.

https://imgix.billedbladet.dk/20210714-165200-3_43mb_1.jpg
Den svenske kronprinsessefamilie ved foto-seancen onsdag eftermiddag.
Foto: Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/20210714-165059-6_59mb.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Det skete kort før kronprinsesse Victoria skulle videre med flere andre kongelige familiemedlemmer for at blive hyldet på sin 44-års dag ved en stor koncert på Borgholm Slot på Öland, hvor kongefamilien for tiden holder ferie.

Fantastisk show

Med til koncerten er, ifølge den kongelige kalender, udover kronprinsesseparret, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, prins Carl Philip og prinsesse Sofia, samt prinsesse Madeleine og Chris O'Neill.

Showet byder på optrædener fra svenske stjerner som Benjamin Ingrosso, Sabina Ddumba og Mando Diao samt uddelingen af Victoriaprisen.

Flere end sidste år

Sidste år var kun kronprinsesseparret, prinsesse Estelle samt prins Carl Philip og prinsesse Sofia tilstede ved showet.

Også flere af de kongelige børn kan meget vel dukke op til koncerten, men det bliver ikke annonceret på forhånd.

Sendes på tv

Fødselsdagsshowet bliver sendt på SVT1 klokken 21.00 samme aften, så alle kan være med.

For prinsesse Madeleine er det noget helt særligt at være med, idet det er første gang i halvandet år at hun igen deltager i et officielt kongeligt arrangementet hjemme i Sverige.

Læs mere om: