13. jul. 2018
Af Marianne Singer

FESTLIG AFTEN: Familien fejrer kronprinsesse Victoria

prinsesse madeleine
Prinsesse Sofia, prins Carl Philip, prinsesse Madeleine og Chris O'Neill.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Victoria er omgivet af alle dem, som hun holder mest af, når hun lørdag fejrer sin 41-års fødselsdag på Öland.

Den svenske kongefamilie har et tæt sammenhold, og derfor er stemningen altid i top, når de viser sig ved officielle arrangementer.

Det bliver derfor helt sikkert også en dejlig aften for alle, når kronprinsesse Victoria sammen med resten af kongefamilien fejrer sin 41-års fødseldag på Öland lørdag den 14. juli.

Spændende dag

Ifølge den kongelige kalender deltager, udover kronprinsesse Victoria og prins Daniel, også kong Carl Gustaf, dronning Silvia, prins Carl Philip, prinsesse Sofia, prinsesse Madeleine og Chris O' Neill i det store fødselsdagsshow for kronprinsessen på Borgholm Idrætsplads om aftenen.

Få timer forinden har kronprinsesse Victoria et andet vigtigt arrangement på sin store dag, når hun sammen med prins Daniel og kongeparret hilser på de mange mennesker foran Sollidens slott, der gerne vil lykønske hende.

Børnene fejrer med

Prinsesse Estelle har de seneste år været med både om eftermiddagen og aftenen, mens prins Oscar har deltaget i fejringen foran slottet.

Læs hele den flotte reportage fra Victoriadagen og se de mange, festlige billeder med den svenske kongefamilie i det kommende nummer af BILLED-BLADET.

Kronprinsesse Victoria med familien foran Sollidens slott sidste år:

https://imgix.billedbladet.dk/7.08636024.jpg
Foto: ALL OVER PRESS

Gå på opdagelse i det skønne galleri med billeder af den kongelige familie gennem årene på Solliden Slot:

GALLERI: Sommerdage på Solliden Slot

Læs mere om: