29. apr. 2016
Af af Marianne Singer og Lene Skriver Bak

Flere kongelige gæster til kong Carl Gustafs 70-års fest

Fotomontage.
Fotomontage.
Fotos: AOP
Den kongelige gæsteliste til kong Carl Gustaf vokser og vokser. Nu er det bekræftet, at hollandske prinsesse Beatrix vil være blandt gratulanterne.

Kong Carl Gustafs 70-års fødselsdag bliver fejret både af det svenske folk og af hans familie.

Lørdag aften afholdes der på Stockholm Slot desuden en stor gallamiddag med fest for at markere den runde dag.

Gæstelisten er både lang og eksklusiv. Og nu kan det svenske ugeblad Svensk Damtidning løfte sløret for, at den også kommer til at tælle den tidligere hollandske dronning, prinsesse Beatrix.

Stærke bånd mellem Holland og Sverige

Prinsesse Beatrix og hendes familie har stærke forbindelser til den svenske kongefamilie.

Hendes mor, dronning Juliana, var gudmor for kong Carl Gustaf, ligesom Beatrix selv er gudmor for kronprinsesse Victoria, som senere valgte Beatrix’ søn, kong Willem-Alexander, som en af fadderne til sin lille datter, prinsesse Estelle.

Prinsesse Beatrix er dog langtfra den eneste kongelige, der har meldt sin ankomst til kongens fest. Flere af de kongelige navne er allerede bekræftet, og man kan således glæde sig til at se en lang række kongelige kvinder i gallakjole og med funklende diadem.

De kommer og fejrer kong Carl Gustaf:

  • Dronning Margrethe
  • Kronprins Frederik
  • Kronprinsesse Mary
  • Prinsesse Benedikte
  • Dronning Mathilde
  • Kong Philippe
  • Kong Juan Carlos
  • Dronning Sofia
  • Prinsesse Beatrix

Læs mere om: