Glædelig nyhed hjemme fra Victoria og Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel blev begge testet positiv for covid-19 den 11. marts, men var allerede dagen forinden gået i karantæne med deres børn, efter at Victoria havde haft influenzasymtpomer.
Sidenhen har kronprinsessefamilien været i karantæne på Haga Slot og arbejdet hjemmefra.
Godt nyt
Men nu er der godt nyt om kronprinsesseparrets sundhedstilstand.
Ifølge Svensk Damtidning, der har talt med hoffets kommunikationschef Margareta Thorgren, er de nu kommet sig over virussen og raske igen.
- De er fortsat i karantæne men har det efter omstændighederne godt, og de er i princippet raske, lyder den glædelige nyhed fra Margareta Thorgren.
Stadig hjemme
- Men de er stadig hjemme efter lægens råd, siger Margareta Thorgren endvidere.
Under deres karantæne har både Victoria og Daniel deltaget i digitale møder hjemmefra, dog blev der undervejs aflyst enkelte møder for at give dem ro til at komme sig over virussen.
Tirsdag deltog kronprinsesse Victoria i to møder med først Nordens Arks direktør Mats Höggren og derefter Stockholms socialeforvaltning.