Svenska Kyrkan har publiceret hele den fine dåbstale, der blev holdt for prins Oscar, da han fredag blev døbt i slottskyrkan i Stockholm. Talen berører alt det, der er centralt ved dåbsceremonien, og så indeholder den flere referencer til fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic:
Kære dåbsforsamling, kære nydøbte Oscar Sandelig, den som ikke tager imod Guds rige ligesom et barn vil aldrig komme ind i det. De ord læste din gudfar kronprins Frederik for lidt siden. Det var Jesus, der sagde det, og det er sjældent, han lyder så ekskluderende – for os voksne i hvert fald: Den, der ikke modtager guds rige ligesom et barn, vil aldrig komme ind i det, men Jesus var også irriteret på det tidspunkt.
SE VIDEOEN: Prins Oscar fik smilene frem Børnene blev ført bort
Ja, endda vred: Børnene var blevet ført bort fra ham. De var blevet nægtet berøring. De var blevet nægtet oplevelsen af at være uendeligt elskede, trygge og frie. Præcis som den oplevelse som dine forældre ønsker, at du skal vokse op med. Det skal du vide, Oscar. Børn har ret til at komme til Jesus for at høre om gud og blive berørt af guds kærlighed.
Vi kan blive usikre på troen
Børn har ret til at vide, at selv om det gør ondt at leve nogle gange – det gør det for alle, prins eller ikke – så er dåben kilde til god selvtillid og en frisk tro på gud. Vores tro, den kan vi blive usikre på. Det kan endda være, at den går tabt. Men om dåben kan vi aldrig sige: en gang blev jeg døbt, nu er jeg det ikke længere. Engang døbt, altid døbt. En gang set og bekræftet som et guds barn, altid set og bekræftet. Det er noget at gå til, når livet gnaver.
Børnene skal ses
Ja, det er en tilgang, der kan gøre forskellen mellem liv og død. Præcis denne tilgang har børn ret til. Hvad så med os voksne? Som falder uden for guds rige, hvis vi ikke accepterer det som et barn, hvad skal vi så gøre? Måske bare dette: At se børnene, både deres sårbarhed og deres magt. Gribe chancen for igen at opleve ting, som var det første gang.
Legen bærer spor til gud
At blive overrasket sammen med barnet, der opdager sin egen skygge eller som smager på sne. Legen og forundringen er opvækstens mor også inden for voksenverdens udfordringer. Legen og forundringen bærer spor til guds rige. I forgårs under forberedelserne til denne gudstjeneste talte vi her i kirken om dåbsbarnets navn.
Trøjen er for stor
Lige der hørte vi en sød barnestemme, som sagde klart og tydeligt: Zlatan. Og et øjeblik så jeg Oscar for mig. Ikke som et spædbarn i lang dåbskjole men som en seks- eller otteårig, der er på jagt efter bolden iført en trøje med navnet Zlatan på. Trøjen er alt for stor til ham, men det gør ingenting. Han er jo ved at vokse! Det fodboldsfrelste barn bliver ligesom sit forbillede:
Trøjen gør en forskel
Han springer hurtigere og dribler dygtigere, end han kunne, inden han fik trøjen på sig. I tanken er han jo Zlatan. Sidder det i tøjet? Egentlig ikke. Og alligevel gør trøjen en forskel, fordi den på nogle måder gør ham til hans store forbillede. Han har jo klædt sig ligesom Zlatan. I dag bar Oscar ikke en fodboldtrøje men en dåbskjole. En vis lighed er der alligevel.
Barnet er forbundet med Jesus
Dåbskjolen er meget lang. Men det gør ingenting. Han er jo ved at vokse. Kjolen udstråler den renhed og skønhed, som dåben giver. Ud over alle navnene på dem, der har båret den før ham, bærer den også navnet Jesus Kristus, forbillede og forsoner. Det dåbsfrelste barn er forbundet med Jesus. Du kan springe over din egen skygge, fordi Jesus har gjort dig fri i dåben, viser dig uanede muligheder.
Dåbskjolen gør en forskel
Du kan hjælpe, trøste og opmuntre, eftersom Helligeånden er din hjælper, din trøst og den kraft, som driver dig til at elske andre og dig selv, som gud elsker dig. Sidder det i tøjet? Egentlig ikke. Og alligevel gør Oscars dåbskjole en forskel i dag. Igennem dåben har han iklædt sig Kristus. Sammen med os kan han sige til gud: Jeg hviler i glæde. I din favn. Hviler lykkelig. I din favn.
Vind drømmerejse – deltag gratis Den sidste sætning i talen henviste samtidig til
sangen "Vilar glad. I din famn", som blev sunget efter talen. Sangen er skrevet af Benny Andersson fra ABBA og blev sunget til både kronprinsesse Victoria og prins Daniels bryllup og til prinsesse Estelles dåb.