11. aug. 2009
Af af Jan Bergman

Hoffet bekræfter - prinsesse Madeleine er blevet forlovet

prinsesse Madeleine
prinsesse Madeleine og Jonas
Foto: AOP
Så kom dagen endelig, hvor prinsesse Madeleine blev forlovet med sin Jonas.
Det svenske kongehus bekræfter her til formiddag, at prinsesse Madeleine er blevet forlovet med sin kæreste Jonas Bergström. Ifølge hoffet må prinsesse Madeleine og Jonas vente med deres bryllup, til efter storesøster Victoria og Daniel er blevet gift i Stockholm den 19. juni 2010. - Brylluppet finder først sted efter Victorias og Daniels, fortæller hoffets talskvinde Nina Eldh til ugebladet Svensk Damtidning. Prinsesse Madeleine og Jonas er naturligvis meget lykkelige, og Nina Eldh bekræfter, at forlovelsen har været planlagt i længere tid. I går skrev BILLEDBLADET.dk, at forlovelsen var blevet fejret ved en privat og hemmelig forlovelsesmiddag på det kongelige sommerslot Solliden på Öland, ifølge Svensk Damtidning. Her fejrede kongefamilien den glade begivenhed sammen med det lykkelige kærestepar, Jonas Bergströms forældre og brødre søndag aften. Tilstede for at lykønske det nyforlovede par var naturligvis også Madeleines storesøster kronprinsesse Victoria og hendes kommende mand Daniel Westling. Jonas forældre Claes og Elisabeth Bergström hilste glade på deres nye kongelige slægtninge, da de ankom til Solliden sammen med Ted og Peder Bergström, Jonas to ældre brødre, skrev ugebladet videre Hoffet holder pressemøde med det nyforlovede par i dag kl. 16.00 på Solliden Slot.

Læs mere om: