1. jul. 2022
Af Christinna Braun

Hoffet bekræfter store ændringer under kronprinsesse Victorias fødselsdag

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria. 
Prins Daniel og kronprinsesse Victoria.
Foto: Lars H. Laursen
Det svenske hof melder, at der er store ændringer under kronprinsesse Victorias fødselsdag.

Det er normalt en festdag i Sverige, når kronprinsesse Victoria fejrer sin fødselsdag den 14. juli på Solliden Slot. I år er der både ændringer og overraskelser i forbindelse med Victoriadagen, som fødselsdagen kaldes.

Først og fremmest er det måske mere rigtigt at sige Victoriaugen, for ifølge hoffets informationschef, Margareta Thorgren, strækker fejringen sig nu ud over en hel uge. Det fortæller hun til Svensk Damtidning. På den måde har besøgende ekstralang tid til at fejre kronprinsessen.

Derudover afslører hun, at det i år bliver muligt at hilse på kronprinsessen og ønske hende tillykke, som ellers ikke har været muligt de seneste år på grund af coronavirus.

Svensk Damtidning skriver, at kong Carl Gustaf som sædvanligt vil give et ”firefoldigt leve”, og at der vil være skøn musik i løbet af dagen.

- Hyldesten begynder som sædvanlig med, at kongen giver et "firefoldigt leve", derefter vil der være lidt musikalsk underholdning med børnekor, både før og efter de kommer ud.

- Efter et kvarter eller deromkring sætter de sig i hestevognen, som er en del af kortegen, og kører videre. Optoget vil køre ret langsomt og vare i omkring en time, siger hoffets informationschef Margareta Thorgren til Svensk Damtidning.

At der overhovedet er en kortege, er et nyt tiltag, som er til for, at flere skal kunne se og hylde kronprinsessen, melder Margareta Thorgren til Svensk Damtidning. Den vil over en times tid køre gennem hele Borgholm by, hvor Solliden Slot ligger.

Læs mere om: