
Hold da op! Vildt syn venter kong Carl Gustaf

Onsdag besøger kong Carl Gustaf byen Kiruna, og her venter der ham det vildeste syn.
På grund af minedriften under Kiruna skal byen omdannes, og det betyder, at kirken skal flyttes fem kilometer.
Kirken er hele 113 år gammel, vejer mere end 600 tons og er 40 meter bred.
Flytningen af kirken kommer til at foregå over to dage, og det er på andendagen, at kongen kommer forbi byen.
På Instagram har det svenske kongehus delt billeder af kirken, som nu er løftet op.
Onsdag slutter sommerferien officielt for kong Carl Gustaf, der har tilbragt de seneste måneder på Solliden Slot på Öland sammen med dronning Silvia.
Her har den 79-årige konge nydt flere dejlige stunder sammen med resten af familien.
I juli var han blandt andet på udflugt sammen med sønnen prins Carl Philip. De havde selskab af Carl Philips tre sønner, niårige prins Alexander, syvårige prins Gabriel og fireårige prins Julian samt prinsesse Madeleines søn, prins Nicolas på 10 år.
Se billederne i artiklen herunder:
