Annonce
16. dec. 2025
Af Pelle Rigtrup

Holdt sig bag kulisserne: Disse kongelige var på slottet, da Silvia og børnene pyntede juletræ

De var ikke med på billedet med dronning Silvia og børnebørnene, men de var med på slottet.
De var ikke med på billedet med dronning Silvia og børnebørnene, men de var med på slottet.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Dronning Silvia var ikke helt alene, da hun sammen med børnebørnene pyntede juletræ på slottet.

Det kongelige slot dannede i går rammen om en hyggelig julestund for dronning Silvia og hendes ni børnebørn, der i fællesskab pyntede et juletræ.

De mange børnebørn fik smilet frem hos 81-årige Silvia, men man kan også få tanken, at det har været lidt af en mundfuld for hende at holde styr på så mange.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Men ifølge Svensk Damtidning var hun da heller ikke helt alene om opgaven.

De var der også

Børnebørnenes respektive mødre, kronprinsesse Victoria, prinsesse Sofia og prinsesse Madeleine, var således alle at finde på slottet.

De deltog dog ikke i selve juletræspyntningen, da det er en tradition, som tilhører Silvia og børnebørnene.

Dronning Silvias børnebørnsflok tæller 13-årige prinsesse Estelle og 9-årige prins Oscar, der er Victorias børn, 9-årige prins Alexander, 8-årige prins Gabriel, 4-årige prins Julian og prinsesse Ines på 10 måneder, der er Sofias børn, 11-årige prinsesse Leonore, 10-årige prins Nicolas og 7-årige prinsesse Adrienne, der er Madeleines børn.

Dronning Silvia og de ni børnebørn til mandagens juletræspyntning.
Dronning Silvia og de ni børnebørn til mandagens juletræspyntning.
Foto: Jonas Ekstromer/TT/Ritzau Scanpix

Mere om: