
Hvem er hvem? Så meget ligner prinsesse Ines sin ene storebror

Det er næsten ikke til at tro, at dåbsbillederne, som du kan se længere nede i artiklen, er taget med ni års mellemrum.

Fredag den 13. juni var en stor dag i det svenske kongehus, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia afholdt barnedåb for deres yngste barn, prinsesse Ines.
Det er langt fra første gang, at prinseparret har iklædt deres børn kongefamiliens historiske, royale dåbskjole og ladet en præst byde familiens yngste medlem velkommen i den kristne tro.
Prinsesse Ines har nemlig tre storebrødre, og på prinsessens dåbsdag var ligheden mellem dåbsbarnet og storebror prins Alexander slående.
Prins Alexander, 9, blev – ligesom prinsesse Ines – døbt i Slotskirken på Drottningholm, og da prinsesse Ines fredag ankom til slotskirken sammen med sin royale familie var ligheden mellem prinseparrets yngste og ældste børn ikke til at tage fejl af.

Prins Alexander blev døbt den 9. september 2016, og i den anledning havde prinseparret valgt fem faddere til deres førstefødte.
Valget faldt dengang på kronprinsesse Victoria, Victor Magnuson, der er nevø til kong Carl Gustaf, Jan-Åke Hansson, der er nær ven til prins Carl Philip, Lina Hellqvist, der er søster til prinsesse Sofia, samt Cajsa Larsson, der er prinsesse Sofias barndomsveninde.

Under fredagens dåbsceremoni var der ingen gengangere blandt fadderne.
Prinseparret havde til prinsesse Ines nemlig valgt prinsesse Estelle, Frederik von der Esch, Claes Kocknum, Sandrine Kocknum og Tiara Larsson til faddere.