Søndag, 14. juni 2015 — af Hanne Rask

Hvor er Sofia og Carl Philip?

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Ingen har set gårsdagens brudepar siden tidligt i morges …

Tidligt i morges klokken lidt i fem kunne man se prins Carl Philip og hans prinsesse Sofia stå og skåle i et vindue på slottet ved deres bryllupsfest, men siden er det lykkes parret at holde sig væk for pressens søgelys.

Hvor er de henne, spørger Aftonbladet på deres hjemmeside. Ingen har nemlig set parret siden deres skål i vinduet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Måske har de sovet på slottet. Eller måske på Grand Hotel, gisnes der. Der er kørt cremefarvede biler til og fra Borggården i dag, men ingen har altså kunnet få øje på, om brudeparret har været med i et af køretøjerne.

Så hvor er de? Ingen ved præcis, hvornår det nygifte par har planer om at tage på bryllupsrejse, men gør de, som Carl Philips søstre gjorde, da de blev gift, ja, så burde gårsdagens brudepar allerede være på vej væk …

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel forlod deres bryllupsfest ved tre-tiden om natten for at tage til Bora Bora i Fransk Polynesien, mens prinsesse Madeleine og Chris O'Neill næste formiddag efter deres bryllupsfest tog til Seychellerne.

Hvor Carl Philip og Sofia rejser hen, har de formået at holde helt tæt til kroppen. Ifølge Aftonbladet er buddet, at kun parrets respektive forældre ved, hvor de drager hen, og hvornår det sker. Men hvornår det eventuelt offentliggøres, må vi altså stadig vente på …

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden