
Iført et rødt blondesæt indtog dronning Silvia talerstolen og kom med særligt budskab

Dronning Silvia havde i weekenden taget turen til New York for at modtage en særlig pris.
Hun fik overrakt medaljen "Global Humanitarian Ellis Island Medal of Honor" for sin livslange humanitære indsats – en pris som uddeles hvert år.
Det svenske kongehus har delt billeder fra arrangementet, og her kan man se, at dronning Silvia er iført et smukt, rødt blondesæt med gennemsigtige detaljer ved ærmerne.
Det var en beæret Dronning Silvia, som indtog talerstolen og takkede for anerkendelsen.
”Jeg tror på, at når vi står sammen med mod og medfølelse, er reel og varig forandring mulig. Uanset om vi beskytter børns rettigheder eller støtter dem, der lever med demens, har vi hver især en rolle at spille,” lød det fra dronningen i takketalen ifølge det svenske kongehus.
Hun sluttede af med et særligt budskab:
”Lad os handle modigt, vejledt af videnskab, etik og den fælles menneskelighed, der forbinder os alle”.
