24. feb. 2012
Af af Jan Bergman

Jubel i Sverige - så fik prinsessen sit navn

Glæde i det svenske kongehus. Nu har Victorias datter fået navn.
Glæde i det svenske kongehus. Nu har Victorias datter fået navn.
Foto: AOP
Så fik kronprinsesse Victorias datter sit navn - med en fin hilsen til det danske kongehus.

Kronprinsesse Victorias førstefødte har fået sit navn - Estelle Silvia Ewa Mary skal hun hedde.

Kongen har her til formiddag været i samråd med regeringen og oplyst navnet på kronprinsesseparrets nyfødte datter.

Den formelle del er nu på plads og kongen har netop oplyst navnet til den spændt ventende befolkning.

Ved dagens ceremoni blev prinsessen tildelt hertugdømmet Östergötland og vil herefter blive tituleret Hendes kongelige højhed prinsesse Estelle, hertuginde af Östergötland.

Prinsessens fire navne bliver endeligt bekræftet ved en kirkelig dåb, der forventes afholdt inden for de næste tre måneder. Endnu har hoffet ikke meddelt en dato eller sted, men dåben bliver sandsynligvis holdt i Slotskirken i Stockholm

Kronprinsesseparret valgte, noget overraskende, allerede i går at forlade hospitalet og tage hjem til deres residens på Haga Slot - blot ni timer efter den lille prinsesse var kommet til verden på Karolinska Sygehus.

Kronprinsesse Victoria nedkom torsdag morgen klokken 4.26 med parrets førstefødte - en pige på 51 cm. og 3280 gram.

Læs mere om: