Kært øjeblik: Estelles hyggestund med mormor Silvia
Der var lagt op til hygge og god musik på Solliden slot, hvor den svenske kongefamilie mødtes for at nyde de skønne toner fra Grand Prix-legenden Carola.
Den niårige prinsesse Estelle havde fået lov til at deltage i herligheden sammen sin familie, som var samlet på Öland for at overvære den fine koncert.
Under koncerten fik prinsesse Estelle lov til at sidde ved siden af sin mor kronprinsesse Victoria på den ene side og mormor dronning Silvia på den anden side.
Prinsesse Estelle så ud til at have det som blommen i et æg mellem de to royale kvinder, og den niårige prinsesse nød godt at af have mormor som sidemand.
På fine billeder fra aftenen ses det, at prinsesse Estelle og mormor dronning Silvia nød en dejlig hyggestund på denne sommeraften.
Koncerten med Carola er en del af en række koncerter, som kong Carl Gustaf har været med til at arrangere.