Klar til barnedåb: Prins Nicolas er ankommet til slottet
Gæster og kongelige hovedpersoner ved prins Nicolas' dåb ankom i god tid til det smukke Drottningholms Slott udenfor Sveriges hovedstad Stockholm.
Chris O'Neill og prinsesse Madeleine havde fint styr på både prins Nicolas og storesøster prinsesse Leonore, da de blev kørt i to biler op til slottet en time og et kvarter før selve dåben.
Fadderen, prins Carl Philip, kom til slottet næsten samtidig.
LÆS MERE: Navnene på prins Nicolas' dåbspræster er offentliggjort
De lokale tog smilende imod
Glad og frisk og klar til en festlig dag.
Masser af lokale tog smilende imod de kongelige og deres gæster.
Stemningen var allerede længe før den kirkelige højtidelighed gik i gang helt i top på en vejrmæssigt kold men på alle mulige andre måder varm formiddag ved Drottningholms Slottskyrka.