28. jul. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Kommentarerne strømmer ind: Alle siger det samme om kronprinsesse Victorias nye kjole

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: MEGA
Kronprinsesse Victoria bar en ny, forrygende sommerkjole – og det er ikke gået ubemærket hen!

Søndag deltog kronprinsesse Victoria og prins Daniel i en jubilæumshøjmesse i Visby Domkirke, hvor kirkens 800-års jubilæum blev markeret.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Det svenske kronprinsessepar holder egentlig sommerferie for tiden, men de tog en lille pause fra ferien for at være med på den festlige dag.

På Instagram har det svenske kongehus delt en række billeder fra dagen – og særligt én kommentar går igen og igen: Sikke en kjole!

Kronprinsesse Victoria strålede nemlig i en ny sommerkjole fra den svenske designer Camilla Thulin.

Den lyseblå sommerdrøm er kreeret i lyseblåt taft med et smukt blomstermotiv på, og som prikken over i’et havde kronprinsessen valgt en lyseblå clutch og et par lyseblå øreringe.

Kronprinsesse Victorias nye sommerkjole bliver rost på både svensk, tysk og engelsk af det svenske kongehus’ Instagram-følgere – og der er bred enighed om, at kjolen var helt perfekt til kronprinsessen!

Se billederne fra det svenske kongehus’ Instagram herunder:

Mere om: