Kong Carl Gustaf besøger fronten i Afghanistan

Her indviede kongen Camp Monitor, som er de svenske Isaf-styrkers sikre lejr i Shibirghan.
Kongen fik et grundigt indblik i soldaternes hverdag, og det var en imponeret konge, der udtalte sin beundring og taknemmelighed over for soldaterne.
- Jeg har faktisk længtes efter at komme her til Afghanistan og få indsigt i den svenske indsats. Det er imponerende at få indsigt i det arbejde, som I alle udfører, og det er en glæde at se. For mig er det interessant også at få mulighed for at tage del i jeres hverdag, som, jeg har forstået fra alle mulige informationer og drøftelser, er udsat og meget stressende, sagde kongen i sin åbningstale på Camp Monitor.
- Jeg, ligesom det svenske folk, står bag jer i den vigtig mission og vores fortsatte og store arbejde her i Afghanistan. Med disse ord vil jeg erklære lejren Monitor indviet.
Sidste år fik de svenske styrker i Afghanistan besøg af kronprinsesse Victoria og Daniel, der begge, ligesom kongen, var meget imponeret over deres indsats i landet.
- Det har været meget givende at få mulighed for at mødes med tropperne, og jeg er meget imponeret over det arbejde, som udføres, udtalte kronprinsesse Victoria dengang under besøget.