24. apr. 2016
Af Juliane Olsen

Kong Carl Gustaf: Jeg håber, kronprinsesse Victoria får lov at være mor

Kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victoria.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kong Carl Gustaf håber kronprinsesse Victoria får lov at hellige sig moderrollen. Selv blev han konge allerede som 27-årig.
Svenske kong Carl Gustaf nærmer sig med hastige skridt en stor dag i sit liv, når han på lørdag den 30. april fylder 70 år. Selv blev han konge i en alder af blot 27 år efter Gustav VI Adolfs død, men han håber, at datteren kronprinsesse Victoria får lov at være mor for sine børn, før hun overtager tronen. - Jeg håber, at hun skal være mor så meget som muligt og tage sig af sin familie, siger kong Carl Gustaf ifølge Svensk Damtidning. LÆS MERE: Kong Carl Gustaf 70 år: Fødselsdagsfesten bliver vist på TV

Kong Carl Gustaf fokuserede

Desuden håber kongen, at kronprinsesse Victoria kan få lov at dyrke sine egne interesser og venskabsbånd samt at øge sin erfaring. Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til! Selv måtte han sørge for at opbygge en slags indre styrke, inden han overtog tronen, og tænke ved sig selv, at han ikke kunne ændre på sin alder.

Kong Carl Gustaf var en dukke

Forholdet til Hagasessorna, hans fire søstre Margaretha, Birgitta, Désirèe og Christina, taler kong Carl Gustaf også om, og det har altid været et godt et af slagsen. Da han var barn, legede Hagassessorna med ham som en lille dukke, som de kørte rundt med i en lille dukkevogn, afslører kong Carl Gustaf.

Læs mere om: