26. dec. 2017
Af Lene Skriver Bak

Kong Carl Gustaf: Julens budskab er for alle

Kong Carl Gustaf.
Kong Carl Gustaf.
Arkivfoto: AOP
Svenskernes konge Carl Gustaf brugte sin traditionelle juletale på at minde om, at julens vigtigste budskaber gælder for alle mennesker, ikke kun de kristne.

Kong Carl Gustaf talte juledag traditionen tro til det svenske folk.

I sin tale påpegede kongen blandt andet, at selvom julen er en kristen skik, er budskaberne gode og brugbare for alle mennesker på jorden.

- Julen er en kristen højtid. Vi fejrer den til minde om Jesu fødsel. Men julens budskab – om fred, glæde og fællesskab – er universelt og kan bruges af alle. Uanset hvor man kommer fra og hvad man tror på, sagde kong Carl Gustaf og fortsatte:

- Det gælder også den befaling, som Biblen giver os: Bær hinandens byrder. Bliv ikke trætte af at gøre godt.

Kongens tale blev sendt i svensk radio, som traditionen byder.

Kong Carl Gustaf holdt sin første juletale allerede som kronprins i 1972.

Se kongens tale på det svenske kongehus' hjemmeside.

Læs mere om: