29. apr. 2014
Af Lisbeth Grube

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia fik besøg af Belgiens kongepar

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia tager imod det begiske kongepar.
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia tager imod det begiske kongepar.
Foto: AOP
Kong Philippe og dronning Mathilde hilste også på kronprinsesse Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Der var kongeligt europæisk træf i dag, tirsdag, i Sverige. Kong Carl Gustaf og dronning Silvia fik nemlig besøg af Belgiens kongepar, kong Philippe og dronning Mathilde, på slottet i Stockholm.

Også kronprinsesse Victoria og prins Daniel hilste hjerteligt på de belgiske gæster, som begyndte dagen på slottet og derefter aflagde den svenske Rigsdag et besøg. Dagens program sluttede med et møde med statsminister Fredrik Reinfeldt.

Til sommer kan kong Philippe og dronning Mathilde fejre etårs-jubilæum som Belgiens regentpar. Også det nye hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, har været på besøg hos det svenske regentpar i Stockholm. Det skete i oktober sidste år.

Læs mere om: