16. nov. 2015
Af Ulrik Ulriksen

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia flager på halv stang

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia ved en tidligere lejlighed.
Foto: AOP
På Stockholms Slott har man valgt at flage på halv stang for at vise respekt for ofrene for terrorangrebet i Paris.

For at vise respekt for ofrene for terrorangrebet i Paris fredag aften flages der i Sverige på halv stang på alle slotte.

Dermed viser hele den svenske, royale familie og alle svenskere, at de støtter op om det franske samfund efter tragedien i fredags, der kostede 132 mennesker livet.

Et minuts stilhed

På Stockholms Slott er flaget på halv, så millionbyens indbyggere kan se symbolet på den sorg, man deler med det franske folk.

Klokken tolv mandag mindes ofrene desuden med et minuts stilhed, præcis som i mange andre europæiske byer.

Stor sorg

Kong Carl Gustaf var allerede i forgårs på banen med en kondolence-meddelelse til Frankrig.

– Jeg føler en stor sorg, og mine tanker går til alle, der er ramt af tragedien, ofrene og deres familier. Disse handlinger er et attentat mod vores fælles samfund og den måde, hvorpå vi ønsker at leve. Vi er mange, som føler uro og vrede. Det er vigtigt, vi står sammen mod denne meningsløse terrorisme, lød det fra kongen.

https://imgix.billedbladet.dk/flag450.jpg
Foto: Kungahuset.se

Læs mere om: