20. apr. 2016
Af Juliane Olsen
Kong Carl Gustaf om prinsen: Et fint og smukt barn
Kong Carl Gustaf.
Arkivfoto: AOP
Tirsdag aften blev kong Carl Gustaf farfar for første gang, og onsdag formiddag har han set den lille prins for første gang.
Den 69-årige kong Carl Gustaf blev farfar for første gang, da prinsesse Sofia tirsdag aften nedkom med en lille søn. Onsdag formiddag har den svenske konge besøgt Danderyds Sjukhus, hvor han udtalte sig til pressen om sin nye rolle. - Et meget fint og smukt barn. Det føles helt klart fantastisk!, sagde kong Carl Gustaf til den svenske avis Expressen. LÆS MERE: Kong Carl Gustaf 70 år: Fødselsdagsfesten bliver vist på TV
Kong Carl Gustaf kørte selv
Navnet på prinsen, der vejer 3595 gram og måler 49 centimeter, mener den stolte farfar dog skal være en hemmelighed lidt endnu. Kong Carl Gustaf forlod sygehuset kort før klokken 10 om formiddagen, hvor der holdt en Volvo parkeret. I dagens anledning havde kong Carl Gustaf nemlig selv været chauffør for at besøge det nybagte forældrepar.Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!