Tirsdag, 14. februar 2023 — af Christinna Braun

Kong Carl Gustaf skal opereres: Det får det af konsekvenser

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia. 
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia. 
Foto: Ritzau Scanpix
Sveriges kong Carl Gustaf skal opereres i hjerteområdet.

Det svenske kongehus meldte tirsdag ud, at den svenske konge skal opereres ved hjertet.

I pressemeddelelsen stod, at den 76-årige kong Carl Gustaf gennem en kikkertoperation skal opereres i hjerteområdet.

Det kirurgiske indgreb finder sted den 20. februar, som i øvrigt er hans barnebarn, prinsesse Leonores niårsfødselsdag. Leonore er ældste barn af kongen og dronning Silvias yngste datter, prinsesse Madeleine.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter operationen står den på hvile i en periode for kong Carl Gustaf, og det får naturligvis konsekvenser for hans kongelige opgaver.

I pressemeddelelsen lyder det, at kongens planlagte opgaver mellem 20. februar og 3. marts flyttes til senere på foråret.

Kongehuset har ikke meldt ud, om nogle af familiemedlemmerne også skal tage over for nogle af opgaverne, kong Carl Gustaf skulle have været på.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden