30. apr. 2025
Af Maria Hoang

Kong Carl Gustafs fødselsdag bliver noget helt særligt: Omgivet af alle ni børnebørn

Kongefamilien til kong Carl Gustafs fødselsdag i 2024. 
Kongefamilien til kong Carl Gustafs fødselsdag i 2024.
Foto: Jonas Ekstromer/AFP/Ritzau Scanpix
Den svenske konges sidste fødselsdag i 70'erne bliver noget helt særligt.

Onsdag fylder kong Carl Gustaf 79 år, og ved frokosttid fejres han blandt andet ved at komme ud på balkonen på Kungliga slottet i Stockholm sammen med kongefamilien og hilse på de mange fremmødte.

Og i år bliver fødselsdagsfejringen ifølge Svensk Damtidning noget helt særligt.

For kongen kommer til at være omgivet af alle sine ni børnebørn, skriver det svenske medie.

Prinsesse Madeleine flyttede sidste år fra USA tilbage til Sverige, og det betyder, at hun og gemalen Chris O'Neill kan være med til fejringen sammen med deres tre børn, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia udvidede i februar børneflokken med prinsesse Ines, og ifølge Svensk Damtidning får den svenske befolkning hende at se for første gang på farfars fødselsdag.

Naturligvis kommer kronprinsesse Victoria og prins Daniel også til at være med på dagen sammen med prinsesse Estelle og prins Oscar, og dermed kommer kong Carl Gustaf til at være omgivet af alle sine tre børn og tilhørende ni børnebørn på sin fødselsdag.

Mere om: