24. jan. 2014
Af Preben Petersen

Kong Carl Gustafs plageånd myrdet i Stockholm

Kong Carl Gustaf
Kong Carl Gustaf
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
52-årige Mille Markovic, som spredte historier om den svenske konge i årevis, blev torsdag myrdet i sin bil.

Den eks-jugoslaviske stripklubejer Mille Markovic, som var en af hovedkilderne bag den omtalte bog om den svenske kong Carl Gustaf, blev torsdag aften skudt, da han parkerede sin bil ved sit hjem i Stockholm. Flere gerningsmænd stod klar og skød den 52-årige gennem bilruderne. Han døde på stedet.

Læs her: Mafiatyper kræver to millioner af Carl Gustafs ven

Mille Markovic var et kendt ansigt i Stockholms undergrundsmiljø, hvor han siden 80'erne har huseret som ejer af stripklubber og spilleklubber. Mille Markovic havde domme for afpresning, mishandling, skattesvindel, våbenbesiddelse, trusler og narkotika-relateret kriminalitet.

Mille Markovic beskyldte i bogen "Den modvillige monark" den svenske konge for at være involveret i Stockholms stripklub-miljø, men det lykkedes aldrig at underbygge påstandene med beviser. Mille Markovic præsenterede dog et foto af kongen, der angiveligt slængede sig på en stripklub, men den svenske avis Expressen fik billederne undersøgt af eksperter, som fastslog at de var manipulerede.

Læs mere om: