29. apr. 2016
Af Marianne Singer

Kong Carl Gustafs store 70-års fest: Sådan kan du følge med på TV

dronning silvia
Den svenske kongefamilie.
Foto: AOP
Seerne kan glæde sig til et overflødighedshorn af festlige, kongelige øjeblikke, når både svensk og dansk TV sender fra kong Carl Gustafs 70-års fødselsdagsfejring i Stockholm.
Royale fans kan allerede nu glæde til at være med på første parket, når store TV-stationer i Danmark, Sverige og Norge sender i flere timer fra kong Carl Gustafs 70-års festligheder i Stockholm. Den flotte fejring af kong Carl Gustaf begyndte allerede for flere dage siden med en række arrangementer, der markerede den store dag. Efter festforestillingen fredag aften, går det så for alvor løs med den fantastiske hyldest af kong Carl Gustaf på hans fødselsdag, lørdag den 30. april. Her kan man allerede fra morgenstund sætte sig godt tilrette i sofaen og suge de mange unikke TV-optagelser af den svenske kongefamilie og deres mange, kongelige gæster. LÆS MERE: Kong Carl Gustaf: Sådan føles det at blive 70 år

Et spændende TV-program

BILLED-BLADET har samlet det spændende TV-program lørdag den 30. april her. TV 2 kl. 9.45-14.05: Sverige fester – Kong Carl Gustaf 70 år. TV 2 er med direkte, når den svenske konge fejres, og følger begivenhederne, som bl.a. omfatter gudstjeneste i slotskirken, karettur gennem byen og frokost på rådhuset. Natasja Crone er vært i studiet i Tivoli sammen med et panel bestående af BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau i selskab med bl.a. Annette Heick og Jan Grønborg, der er tidligere præst i Stockholm. Reporter Michael Wichmann er med direkte fra Stockholm. SVT1 kl. 9.45: Kong Carl XVI Gustaf 70 år – SVT1 sender direkte fra fejringen af kong Carl Gustaf på Stockholms slott samt karetturen til Stockholms Rådhus. SVT1 kl. 20: Sammendrag af dagens fejring fra Stockholms slott, regeringens og riksdagens gaveoverrækkelse og gæsternes ankomst til aftenens banket. Derudover vises festforestillingen på Nordiska museet fra aftenen før. NRK1 kl. 9.45-13.45: Kong Carl XVl Gustaf 70 år.

Mors Dag gave: Køb 12 numre af BILLED-BLADET og få 2 biografbilletter

Læs mere om: