Kong Frederik og dronning Mary skal på statsbesøg i Sverige: Det skriver det svenske kongehus om besøget
Fredag eftermiddag bekræftede det danske kongehus, at kong Frederik og dronning Mary forbereder sig på deres første officielle statsbesøg til udlandet.
Kongeparrets allerførste statsbesøg går til Sverige, hvor kong Carl Gustaf og dronning Silvia er værter.
Frederik og Mary er i Stockholm den 6. og 7. maj. De skal under opholdet bo på kongeskibet Dannebrog.
I pressemeddelelsen fra det danske kongehus oplyses det, at det endelige program for besøget vil blive meldt ud på et senere tidspunkt, men turen skal i hvert fald markere de tætte relationer mellem det danske og svenske kongehus.
Det svenske kongehus har også udsendt en pressemeddelelse i anledning af det særlige besøg.
Læs hele pressemeddelelsen fra det svenske kongehus herunder:
”Kongefamilien byder Danmarks nye kongepar velkommen til Sverige den 6.-7. maj 2024, når Kong Frederik X og Dronning Mary aflægger deres første statsbesøg i udlandet.
Mere information om programmet, deltagere og medieakkreditering vil blive offentliggjort tættere på besøget.”