Kongehuset bekræfter: Fantastisk nyhed fra Madeleine
Jublen er stor i både Sverige og USA, efter at det svenske hof har meldt ud, at prinsesse Madeleine endelig kan komme hjem til sit elskede Sverige igen denne sommer.
Sidst prinsesse Madeleine opholdt sig i sit hjemland var i december 2019.
Sidenhen har det ikke kunnet lade sig gøre på grund af corona-restriktioner.
Alle kommer hjem
Det er svenske Expressen, der har talt med hoffets kommunikationschef, Margareta Thorgren, som fortæller, at det er planen, at prinsesse Madeleine og hendes familie engang til sommer rejser hjem til Sverige.
- Forhåbentlig kommer familien hertil længere frem i sommeren, hele prinsessefamilien, siger Margareta Thorgren.
- Jeg har endnu ingen dato. Det har vært svært med hensyn til restriktioner og der er fortfarende restritktioner, men planen er, at hele familien kommer hjem i en længere periode denne sommer.
Svær tid
Da coronakrisen for alvor brød løs i marts, måtte prinsesse Madeleine og hendes mand, Chris O’Neill, pludselig forholde sig til at bo i et af de værst ramte områder i USA, i Florida, hvad angår smitte.
Med de mange nye restriktioner, deriblandt på rejser, måtte Madeleine indstille sig på ikke at kunne komme hjem til Sverige, som hun plejer.
Heldigvis trives prinsesse Madeleine i Miami, hvor hun bor sammen med sin mand og parrets tre børn, prinsesse Leonore, 7, prins Nicolas, 5, og prinsesse Adrienne, 2.
Særligt besøg
For Chris O´Neill bliver det ekstra specielt og glædeligt at besøge Sverige igen.
Han har, ifølge Svensk Damtidning, ikke været i Sverige i hele to år.