16. mar. 2012
Af af Jan Bergman

Kongelig barsel slut – prins Daniel tilbage på job

Prinsesse Madeleine og prins Daniel ankom sammen til gallamiddagen på slottet torsdag aften.
Prinsesse Madeleine og prins Daniel ankom sammen til gallamiddagen på slottet torsdag aften.
Foto: AOP
Prins Daniel afsluttede sin barsel med stor gallamiddag på kongeslottet torsdag aften.

Tre uger blev det til hjemme på slottet sammen med kronprinsesse Victoria og lille prinsesse Estelle - i går kaldte de kongelige pligter atter på prins Daniel.

23. februar kom det svenske kronprinsessepars førstefødte barn til verden på Karolinska Sygehus i Solna. Samme dag forlod den lille ny familie barselsstuen og tog hjem til Haga Slot, hvor Victoria og Daniel har levet sig lykkeligt ind i rollen som nybagte forældre til lille Estelle.

Torsdag aften holdt kong Carl Gustaf gallamiddag i Karl XI's galleri på slottet i Stockholm for den svenske elite. Og med sig havde han dronningen, prinsesse Madeleine og Victorias ægtemand, prins Daniel.

Med prins Daniels deltagelse ved torsdagens kongelige middag med cirka 150 særligt indbudte gæster, slutter samtidigt hans barselsperiode, og kronprinsesse Victoria må nu indstille sig på, at Daniel kommer til at deltage mindre i babypylren på Haga Slot.

Til gengæld har hoffet netop ansat barnepigen Elisabeth Zimmermann til at aflaste kronprinsesse Victoria med prinsesse Estelle. Timing kunne ikke være planlagt bedre.

Læs mere om: