10. feb. 2010
Af af Jan Bergman

Kongen betaler ikke Daniel løn

Kronprinsesse Victoria
Daniel og kronprinsesse Victoria
Foto: All Over
Kronprinsesse Victorias kommende mand skal ikke forvente nogen økonomisk håndsrækning fra kongen.

Havde kronprinsesse Victorias kommende mand forventet at blive forsørget økonomisk af kongen efter brylluppet, må han tro om igen.

Prins Daniel, som bliver hans titel, bliver ikke aflønnet af kongen, til trods for at hans nye titel og rolle i kongehuset indebærer, at han sammen med kronprinsessen vil varetage en del officielle opgaver.

Hverken hoffet eller Daniel behøver dog at bekymre sig. Daniel har allerede bevist, at han er en dygtig forretningsmand og sagtens kan tjene sine egne penge.

- Han har vist, at han formår at forsørge sig selv. Det kommer han sikkert til at gøre fremover, fortæller hofauditør Axel Calissendorff til Dagens Industri.

Ved offentliggørelsen af deres forlovelse sidste år meddelte Daniel Westling samtidig, at han ville afvikle sit engagement til sine træningscentre.

Dette betyder dog ikke, at Daniel ikke må være aktiv erhvervsdrivende som kronprinsessens mand, og der findes da heller ingen regler om det modsatte, fortæller Axel Calissendorff.

- Der findes ingen regler nu eller efter brylluppet, som begrænser Daniel Westlings muligheder for at arbejde aktivt. Han er altså uforhindret i at være forretningsdrivende.

Senest er det kommet frem, at Daniel også har trukket sig økonomisk ud af et ambitiøst byggeprojekt i Brasilien.

Nu da Daniel har trukket sig ud af sine økonomiske projekter og uden udsigt til aflønning fra kongen, bliver det spændende at se, hvordan fremtiden kommer til at se ud for Daniel og hans muligheder for at tjene sine egne penge.

Læs mere om: