Kongen har besluttet sig: Derfor skal Carl Gustaf vaccineres
Sveriges kong Carl Gustaf og dronning Silvia er ligesom resten af nationen tilfredse med, at man har udviklet en vacine mod corona.
Tirsdag meddelte den svenske social- og sundhedsminister Lena Hallengren, at man vil tage vaccinen i brug, ligeså snart den er landet i Sverige.
Carl Gustaf og Silvia ser lyst på fremtiden
Og nu udtaler det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren sig om den kongelige families holdning til vaccinen.
– Kongen ser positivt på, at en vaccine snart er tilgængelig i Sverige. Kongen vil lade sig vaccinere, lyder det fra Thorgren.
Vil vise vejen
Naturligvis vil kong Carl Gustaf og dronning Silvia først og fremmest lade sig vaccinere for at slippe for at blive ramt af covid-19, men samtidig vil kongen ved at lade sig vaccinere foregå med et godt eksempel i en situation, hvor det er vigtigt, at så mange som muligt gør alt for at undgå at blive syge og sprede smitte.
Skarp strategi
Minister Lena Hallengren fortæller, at hun forventer, at de første mange doser af vaccinen bliver leveret til Sverige i begyndelsen af 2021.
Ministeren gør det også klart, at man har en skarp strategi klar.
Borgere i risikogrupper og alle over 18 år skal vaccineres inden udgangen af juni.