6. mar. 2017
Af Malan Joensen
Kræftramte prinsesse Christina: Her er næste skridt i behandlingen
Svensk prinsesse Christina fylder 70 år
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kong Carl Gustafs søster prinsesse Christina fik sidste år konstateret kronisk leukæmi.
Den svenske prinsesse Christina, 73, fik sidste år konstateret kronisk leukæmi, og nu fortæller det svenske kongehus i en pressemeddelelse, hvad næste skridt i behandlingen af kong Carl Gustafs søster er:
"Prinsesse Christina, fru Magnuson, er siden oktober blevet behandlet for leukæmi med almindelig kemoterapi. Behandlingen er gået fint. Men prinsessens leukæmi kan ikke helbredes med denne behandling, eftersom den er opstået i knoglernes stamceller, som er modstandsdygtige over for kemoterapi. I samråd med familie og læger har prinsessen derfor besluttet at gennemgå en stamcelletransplantation. I de næste måneder vil prinsessen og familiens fokus være på behandlingen."
Hvornår transplantationen ventes at finde sted, oplyses ikke.